Barrierefri e-mobilitet: Cable-Sherpa gør opladning lettere for alle!

Mobilitet er afgørende for et frit og selvbestemt liv. Det giver mulighed for at deltage i det sociale liv og få adgang til mange aktiviteter. Uanset om det er med cykel, elbil, tog eller offentlig transport - transportmidler er ofte nødvendige for at deltage aktivt i livet. Men mennesker med fysiske handicap støder ofte på større eller mindre forhindringer: Kanter på fortove, høje trin i busser og sporvogne eller elektriske ladekabler, der ligger og flyder, kan gøre uafhængig mobilitet betydeligt sværere. I denne artikel viser vi, hvad der gør en e-ladestation tilgængelig.

Mobilitet uden barrierer: en nøgle til inklusion

Uanset om man skal på arbejde, i skole eller i supermarkedet, er et transportmiddel som en bus eller en elbil som regel uundværligt. Hvad der lyder indlysende for mange af os, udgør ofte store udfordringer for mennesker med fysiske handicap. Der er i øjeblikket 760.000 mennesker med et “registreret handicap” i Østrig (pr. 2024) sammenlignet med 7,9 millioner i Tyskland (pr. 2024). Barrierefri adgang til især privat transport er afgørende for, at mennesker med handicap kan leve et inkluderende liv, da det gør social deltagelse betydeligt lettere eller endda mulig i første omgang. Tilgængelighed til transport er derfor en nøglefaktor for at gøre det muligt for alle mennesker at deltage i det sociale liv på lige fod. Tilgængelighed spiller også en central rolle inden for e-mobilitet: Det barrierefri design af e-ladestationer fremmer f.eks. inklusion og deltagelse. I næste afsnit ser vi på, hvad man bør overveje, når man designer en ladestation.

Hvad menes der med “barrierefri opladningsinfrastruktur”?

En tilgængelig ladeinfrastruktur gør det muligt for alle brugere, herunder personer med handicap eller personer med midlertidige mobilitetsbegrænsninger, at oplade elektriske køretøjer nemt og uden forhindringer. I denne sammenhæng betyder tilgængelighed, at adgangen til og driften af ladestationer er designet på en sådan måde, at de kan bruges af alle mennesker uden begrænsninger og er så sikre som muligt. Det tyske institut for standardisering (DIN) kræver f.eks. målrettet kabelføring for at forenkle brugen af ladestationen. DIN 18040-3 danner grundlag for planlægning, design og udstyr af disse systemer. Den nu tilgængelige og offentliggjorte tekniske regel DIN SPEC 91504 definerer mere specifikke krav på dette grundlag:

"Et passende kabelstyringssystem skal forhindre brugen af det fastgjorte ladekabel i at hindre bevægelsen fra ladeenheden til køretøjet og tilbage igen. Derudover skal kabelstyringssystemet også reducere den kraft, der kræves for at styre det fastgjorte ladekabel. Kabelstyringssystemet forhindrer også, at det fastgjorte ladekabel ligger i en løkke på f.eks. gulvet og begrænser bevægelsesmulighederne ved opladningsenheden."

DIN Deutsches Institut für Normung e. V.

8 Krav til en tilgængelig e-ladestation:

Højden på de forskellige betjeningselementer: Når man designer opladningsinfrastrukturer, er det vigtigt, at alle elementer, der skal betjenes (knapper, kortpladser, betjeningsknapper på displayflader samt opladningsstik og -kontakter), er placeret i en højde (0,85 m til 1,05 m), der er let at nå for alle.
Betjeningsknapper og displays: Knapper og betjeningsknapper på opladeren skal kunne skelnes taktilt og være visuelt adskilt fra baggrunden. Det skal også være muligt at styre alle funktioner på opladningsenheden, med undtagelse af opladningskablerne, via en mobilapplikation på smartphones.
Kabelstyringssystem til e-ladekabler: For at sikre, at ladekablet ikke bliver en barriere, har e-ladestationen optimeret kabelstyring, som f.eks. vores Cable-Sherpa. Det forhindrer, at e-ladekablet ligger på gulvet, og gør det lettere at håndtere. Desuden reducerer kabelstyringen den kraft, der skal bruges til at føre kablet, og fremmer dermed en brugervenlig betjening.
Ladestationens tilgængelighed: Uhindret adgang til ladestationen er afgørende. Trinløs adgang til ladestationen er særlig vigtig for personer med begrænset mobilitet. Der skal være et frit område på mindst 1,50 m x 1,50 m foran hvert betjeningselement, så de også kan nås med kørestol.
Placering af e-ladestationer: Opladningsudstyret skal placeres uden for fortovene, så den brugbare fortovsbredde ikke forringes, og e-opladningskabler ikke løber på tværs af disse områder under brug (se også punkt 3. Kabelstyringssystemer som en løsning).
Belysning: Signaleringen af en ladefacilitet i det offentlige rum skal udformes, så den er tydeligt synlig i driftstiden, også i mørke. Tilstrækkelig belysning sikrer, at alle brugere let kan genkende ladeanlægget. Det giver sikkerhed og brugervenlighed om aftenen og under dårlige lysforhold.
Mærkning af forhindringer: Uundgåeligt inventar og forhindringer i bevægelses- og gangområder skal udformes, så de er visuelt synlige. Det er med til at sikre, at de let kan genkendes af brugerne.
Vejledningssystemer på jorden: Det offentlige transportområde bør udstyres med et konsekvent og netværksbaseret vejledningssystem for blinde og svagsynede. Dette er især vigtigt på steder med flere ladestandere i umiddelbar nærhed.

Kilde: https://nationaleleitstelle.de/wpcontent/uploads/2023/04/Leitfaden_barrierefreie_Ladeinfrastruktur.pdf

Konklusion: Gør mobilitet tilgængelig for alle

Design og etablering af e-ladestationer, der er let tilgængelige for alle brugere, er et vigtigt skridt i retning af at muliggøre mobilitet og social deltagelse for mennesker med fysiske handicap. Med klare krav til betjeningshøjde, betjening, kabelhåndtering og generel tilgængelighed skaber barrierefri e-ladestationer bedre forhold for alle. Kabelhåndteringssystemer som vores Cable-Sherpa gør det meget lettere at håndtere ladekabler og hjælper med at sikre, at e-mobilitet er let at bruge for alle.